Hjælp til administration af Concur Invoice Standard Edition

Juni 2017: Concur Invoice - Standard Edition: Administratoroversigt

Seneste opdatering: 7. juli 2017

Indkøbsrekvisitioner og indkøbsordrer

Indkøbsrekvisitionsbrugere kan nu udvide/skjule distributionsfanepaneler

Indkøbsrekvisitionsbrugere kan nu udvide og skjule distributionsfanepanelerne på siden med indkøbsrekvisitionsoplysninger.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gør det nemmere for kunder at vælge den visning, der passer bedst til deres behov.

Betalingsanmodningsoprettere kan nu oprette betalingsanmodninger fra deres egne indkøbsordrer.

Fra denne frigivelse kan betalingsanmodningsoprettere, der har brug for at oprette betalingsanmodninger fra deres liste over åbne indkøbsordrer, nu gøre dette.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring vil effektivisere den manuelle oprettelse af betalingsanmodninger baseret på kundernes egne indkøbsordrer.

Nemmere for indkøbsadministratorer at identificere ændringsanmodninger

Ved at ændre visningerne på siderne Behandl indkøbsrekvisitioner hhv. Behandl indkøbsordrer kan indkøbsadministratorer nu nemmere identificere ændringsanmodninger.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gør det nemmere for kunder at finde alle deres ændringsanmodninger.

Ny tilladelsesrolle for central modtager

Concur har nu oprettet en ny brugertilladelsesrolle for central modtager til brugere, der fx modtager varer for deres virksomhed og som har brug for at indtaste, opdatere og slette kvitteringsdata uden at have mulighed for at overføre og behandle indkøbsordrer eller fakturaer.

Forretningsformål/kundefordele: Denne udvidelse hjælper kunder med at overholde bedste praksis for adskillelse af funktioner ved at adskille rollen Central modtager fra rollen Indkøbsordrebehandler.

Feltet Noter til leverandør er nu tilgængelig for indkøbsrekvisitioner

Tidligere kunne indkøbsrekvisitionsbrugere tilføje en note, der blev vist for alle indkøbsordrer. Fra denne frigivelse vil indkøbsrekvisitionsbrugere også kunne tilføje en note til en leverandør om en specifik indkøbsrekvisition. Denne note til leverandøren vises også på den tilsvarende indkøbsordre.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring giver kunder større fleksibilitet til at skræddersy noter til en leverandør for en specifik indkøbsordre.

Indkøbsordre-PDF understøtter nu internationale tegn med accent

Invoice understøtter nu internationale tegn med accent i indkøbsordre-PDF’en.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring giver internationale kunder med sprog, der bruger tegn med accent, mere præcise oplysninger i indkøbsordre-PDF’en.

Invoice

Forbedring af udgiftstypesøgning

For brugerne er listen Udgiftstype i øjeblikket kun en liste med type først. Fra denne frigivelse understøtter Invoice nu søgninger i listen med betingelser. Det betyder, at brugeren kan indtaste enten ”%” eller ”*” som del af søgekriteriet.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gælder også for Udgiftstypelisterne for indkøbsrekvisitioner og registreringsbehandlingen.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring vil gøre det hurtigere og nemmere at finde den relevante udgiftstype, særligt for kunder der foretager søgninger efter store beløb og udgiftstyper.

Datoen for kommentarer afspejler nu brugerens lokalitet

Invoice-brugere, der åbner betalingsanmodninger for at vise kommentarer ved at klikke på Oplysninger > Kommentarer, vil nu se datoen for kommentarer i vinduet Kommentarhistorik i deres egen tidszone.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gør det nemmere for kunder at se den dato, hvor kommentaren blev skrevet i deres egen tidszone, for at holde bedre styr på, hvornår kommentarer blev indtastet.

Tilgængelighedsindstilling i profil

I øjeblikket kan en kunde vælge at konfigurere sin Concur-hjemmeside, så den overholder de aktuelle tilgængelighedsstandarder. Snart vil tilgængelighedsfunktionen ikke længere være valgfri. Funktionen vil som standard være TIL for alle Concur-hjemmesider, og brugere kan ikke ændre det.

Denne proces vil tage flere måneder at fuldføre. I denne periode fjernes den tilgængelighedsindstilling, som brugerne ser i profilen.

Enkeltklik er nu tilgængelige på betalingsanmodningssider

Concur har nu implementeret muligheden for at bruge enkeltklik på alle betalingsanmodningssider, ud over i Betalingsstyring, til at åbne nye sider.

At bruge et enkelt klik i stedet for at dobbeltklikke for at åbne en ny side, vil ikke være nyt for Invoice-brugere, som også bruger Expense, hvor det allerede er tilgængeligt. For brugere, der kun bruger Invoice, vil det forbedre navigationen og gøre brugeroplevelsen bedre, idet brugere kun skal klikke en gang for at åbne en ny betalingsanmodningsside.

Forretningsformål/kundefordele: Disse forbedringer hjælper kunder med at navigere mere effektivt i Invoice.

Leverandørstyring

Ny betalingsmådetype

For at imødekomme kunder, der bruger tredjeparts betalingsbehandlingspartnere til at håndtere deres betalingsproces, har Concur tilføjet en ny mulighed for betalingsmådetyper, Betalingsudbyder, som kunderne kan vælge.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring giver kunder mulighed for at markere leverandører, der bruger en betalingsudbyder, der ikke er Concur.

Opsætning

Gem-knap føjet til opsætningssiderne

Concur har tilføjet knappen Gem til en række af siderne i opsætningen. På disse sider giver knappen Gem kunder mulighed for at gemme ændringer på siden uden at skulle navigere til en anden side. Ændringer, der er foretaget på opsætningssiderne, gemmes stadig automatisk, når kunder navigerer væk fra siden, uanset om der blev trykket på knappen Gem.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring giver kunder en måde at gemme ændringer på en opsætningsside uden at forlade siden.

Liste over regnskabssoftware opdateret i Regnskab

Concur har opdateret listen Vælg din regnskabssoftware på siden Regnskab i opsætningen. Et antal populære regnskabssoftwareapplikationer blev føjet til listen, nogle elementer i listen blev omdøbt, og nogle blev fjernet.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring giver klienter en opdateret liste over populære regnskabssoftwareapplikationer at vælge mellem. Udvalget i listen over regnskabssoftware bruges for QuickBooks Connector-kunder til at styre, om den relevante QuickBooks-konnektor vises. Udvalget i listen er for alle kunder kun til information.

Liste over branchefelter opdateret i Omkostningssporing

Afsnittet Oftest anvendt i din branche på siden Omkostningssporing - data, der skal spores blev opdateret i opsætningen, så den omfatter den seneste liste over de tre oftest anvendte felter for hver branche. En af de oftest anvendte felter for alle brancher er feltet Afdeling, så feltet Afdeling blev føjet til afsnittet Oftest anvendt i din branche for hver branche.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring giver bedre synlighed og hurtig adgang til de felter, kunderne med størst sandsynlighed vælger for deres branche.

Internetbrowsere

Fjernelse af rapporten Brugere efter browser

I tidligere produktbemærkninger annoncerede vi, at rapporten Brugere efter browser fjernes i juni.

Det er nu blevet besluttet, at rapporten beholdes. En erstatning kan blive tilgængelig i fremtiden. Det vil blive annonceret i fremtidige produktbemærkninger.

Planlagte ændringer

**Planlagte ændringer** Forbedret regnskabskalender til Concur Analysis/Intelligence

Concur planlægger at frigive den forbedrede regnskabskalender til Concur Analysis/Intelligence i juli måned. En regnskabskalender giver organisationer mulighed for at definere deres regnskabsperioder uafhængigt af standardkalenderåret. Mange organisationer definerer deres egne kalendere, så deres regnskabsaflæggelse passer til virksomhedens sæsoner, så de kan sammenligne resultatet med direkte konkurrenter og for at undgå den travle årsafslutning i januar.

Den nye regnskabskalender vil være tilgængelig under Opsætningsguiden, som der er adgang til ved at klikke på Administration > Fakturaindstillinger (ellerUdgifts- og fakturaindstillinger) > Rapporteringskonfiguration.

**Planlagte ændringer** Afsnittet Hurtige tips fjernes fra siden Concur Solutions

Afsnittet Hurtige tips på hjemmesiden Concur Solutions (concursolutions.com) planlægges fjernet i servicefrigivelsen i juli.

Forretningsformål/kundefordele: Denne opdatering forenkler hjemmesidens udseende og opbygning og gør det lettere at se og få adgang til oplysninger på siden.

**Planlagte ændringer** Landepakker til at håndtere moms

Ved at introducere landepakker i Concur Invoice Standard Edition, lægger Concur grunden til en ny måde at give kunderne prækonfigurerede fakturafunktioner for hvert land. Denne tilpasning giver kunderne en mere effektiv måde at arbejde med funktioner, der opfylder deres behov.

Til at starte med indeholder landepakkerne momsfunktioner, der er baseret på de angivne lande. Håndteringen af skatter varierer fra et land til et andet og at have dedikerede felter, der understøtter hvert markeds behov, er en kritisk funktion i fakturabehandlingen. Når Concur har aktiveret en eller flere landepakker for en kunde, kan klientadministratorer bruge opsætningsguiden til at konfigurere en række trin i opsætningsguiden, så kunderne kan håndtere moms. Kunderne kan så håndtere moms på sidehoved- og enkeltpostniveau.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver kunder i USA (nye kunder), Canada, Japan, Australien og Storbritannien prækonfigurerede momsformularer, der er relevante for deres specifikke behov, og gør derved deres arbejde nemmere og mere effektivt.

**Planlagte ændringer** Opsætningen får et nyt look og forbedret navigation

De nuværende navigationslinks i opsætningen, der vises på hver opsætningsside, reorganiseres til en central indstillingsside, der indeholder fliser, som giver adgang til hver opsætningsside. fliserne grupperes efter forretningsformål og indeholder en kort beskrivelse af den tilknyttede opsætningsfunktion til at hjælpe administratorer med at forstå formålet med funktionen. Ved klik på en flise, fx Brugere, kommer du til den eksisterende brugerside, som du bruger i dag. En navigationsbrødkrumme giver en sti tilbage til den centrale indstillingsside.

I fremtidige frigivelser vil Concur foretage yderligere forbedringer af nogle af opsætningsfunktionerne. Yderligere oplysninger vil være tilgængelige i fremtidige produktbemærkninger.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring vil hjælpe med at forbedre opsætningsnavigationen og gøre det nemmere for nye administratorer at forstå opsætningsfunktionerne og fuldføre opsætningsopgaverne.

**Planlagte ændringer** Kontrol for manglende kontokode senere i arbejdsprocessen

Medarbejdere vil være i stand til at gemme, indsende og godkende en betalingsanmodning, selv hvis en eller flere kontokoder mangler for udgifter i betalingsanmodningen.

Når en udgift gemmes, validerer systemet i øjeblikket, at der blev angivet en kontokode for den tilknyttede udgiftstype og tilføjer denne kontokode til udgiften (en proces, der ikke er synlig på brugergrænsefladen). Hvis der ikke er en kontokode associeret med udgiften, kan udgiften ikke gemmes.

Med denne opdatering kan betalingsanmodningen indsendes og godkendes. Men systemet spærrer udgiftsdata fra at blive udtrukket eller posteret til dit regnskabssystem, indtil din Concur-virksomhedsadministrator angiver en kontokodetildeling for udgiftstypen i opsætningen.

Forretningsformål/kundefordele: Medarbejdere forhindres ikke længere i at afslutte deres betalingsanmodninger, når der mangler en kontokode i udgiftstypekonfigurationen. Kontokoder udfyldes nu på et enkelt, konsistent punkt i arbejdsprocessen.

**Planlagte ændringer** Understøttelsen af Microsoft Internet Explorer-browser version 10 slutter den 18. august 2017.

Concur-produkternes understøttelse af Microsoft Internet Explorer (IE)-browsere version 10 slutter den 18. august 2017. Concur råder kunder, der anvender IE version 10 kraftigt til at opdatere til den seneste IE-browserversion før denne dato, eller til at installere og arbejde med andre understøttede browsere.

Brugere, der stadig anvender IE version 10 vil se et banner.

**Planlagte ændringer** Understøttelsen af krypteringsprotokollen TLS version 1.0 slutter - DATOEN ER FLYTTET FOR DATACENTRET I USA

OPDATERING: Bemærk disse datoer:

  • Datacenter i EU: Udført tirsdag den 4. april 2017
  • Datacenter i USA: FLYTTET TIL onsdag den 12. Juli 2017

Concur annoncerer at understøttelsescyklussen slutter for version 1.0 af krypteringsprotokollen TLS, mens understøttelsen af de mere sikre versioner 1.1 og 1.2 af TLS fortsætter. TLS-protokollen tillader sikker kommunikation frem og tilbage mellem en telefon eller computer og en cloudbaseret tjeneste.

Bemærk, at fordi mindre en 1 % af Concur-brugere logger på Concur-løsninger ved hjælp af browsere eller telefoner, der er begrænset til version 1.0, vil kun et lille antal brugere være berørt af ophøret af understøttelsen.

BEMÆRK, AT DEN NYE SLUTDATO FOR UNDERSTØTTELSEN ER JULI

Vi har flyttet datoen for at give vores kunder god tid til at forstå og foretage de nødvendige manuelle ændringer i deres browseres sikkerhedsindstillinger. Der vil være flere detaljer om disse ændringer i en kommende servicefrigivelse.

Forretningsformål/kundefordele: Concur tager dette skridt efter en omhyggelig overvejelse af både kundernes sikkerhed, og deres muligheder for at opgradere til de nyere, mere sikre versioner 1.1 og 1.2 af TLS. Denne udfasningsplan for TLS version 1.0 sikrer, at vores kunder kommunikerer med Concur-tjenesterne på en sikker måde ved hjælp af TLS version 1.1 og nyere versioner.

Kundemeddelelser

Tredjepartsbehandlere uden tilknytning til Concur

Listen over tredjepartsbehandlere uden association til Concur er tilgængelig her: Concur Non-Affiliated Subprocessors (kun på engelsk)

Månedlige browsercertificeringer

Månedlige browsercertificeringer, både nuværende og planlagte, er tilgængelige sammen med de øvrige månedlige produktbemærkninger fra Concur, der er tilgængelige på Nyheder - Standard Edition