Hjælp til administration af Concur Invoice Standard Edition

April 2018: Concur Travel - Standard Edition: Administratoroversigt

Seneste opdatering: 1. april 2018

Fly

Ændring af billetpriser for Air Canada

Fra og med den 4. april 2018 har Air Canada introduceret den nye Comfort-varemærkede pris, som er positioneret mellem Flex og Latitude, som en tilføjelse til deres varemærkede økonomibilletpriser på de nordamerikanske markeder. Desuden har Air Canada også omdøbt deres Tango-varemærke til Standard. Alle andre attributter for dette billetprisvaremærker forbliver uændrede. Air Canada har også lanceret den nye Basic-varemærkede pris, som er positioneret før (dvs. billigere og mere restriktiv) Tango/Standard den 20. februar 2018.

Ændring af billetpriser for British Airways

Fra og med den 4. april 2018 har British Airways flyttet deres Basic-varemærkede pris for korte strækninger (tidligere kaldet Hand Baggage Only) fra en privat til en offentlig billet. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt at bruge en særlig rabatkode til at få Basic-billetter, da de nu kan fås via de standardiserede GDS-metoder, som Concur Travel bruger for andre varemærkede priser. Du kan få yderligere oplysninger om denne ændring ved at se British Airways’ meddelelse, som du finder på: https://www.britishairways.com/assets/pdfs/updates/shorthaul-changes.pdf (kun på engelsk)

Amadeus - Understøttelse af flyselskabers billetprisgrupper under fleksbilletfunktionen

SAP Concur har understøttet varemærkede billetpriser på Amadeus ved hjælp af billetprisgrupper siden frigivelsen i juni 2017. SAP Concur har afsluttet udviklingen af udvidet understøttelse af fleksbilletfunktionen, og vi forventer at lancere denne funktion kort tid efter aprilfrigivelsen.

Profil

Travel Profile v2.0 – Søg efter UUID

De TMC’er, der er interesserede i at bruge den nye version 4.0-API’er (fx kvitterings-API version 4.0), har fundet ud af, at de skal bruge den nye brugers UUID til at forbinde registreringer. I aprilfrigivelsen vil Travel Profile API 2.0 gøre det muligt at søge efter brugere efter deres UUID foruden efter brugerens login-id.

Diverse

**Påmindelse** Ingen personlige eller følsomme data i brugerdefinerede felter

Alle virksomheder skal træffe rimelige forholdsregler for at beskytte personlige og følsomme medarbejderoplysninger. I henhold til anbefalet, sikkerhedsrelateret bedste praksis skal du huske, at brugerdefinerede felter (bruger- og rejsefelter) ikke må indeholde personlige og følsomme oplysninger.

**Opdatering** Rapporten Brugere efter browser - kun datacenteret i Nordamerika

I produktbemærkningerne til martsfrigivelsen beskrev vi opdateringerne til rapporten Brugere efter browser. Vær opmærksom på, at den opdaterede rapport aktuelt kun er tilgængelig for de kunder, der bruger datacenteret i Nordamerika. Rapporten opdateres for kunderne i de resterende datacentre i en kommende frigivelse.

**Afklaring** Tilgængelighed - Hurtig hjælp til tastaturadgang til Arbejder for andre

Med martsfrigivelsen har SAP Concur meddelt, at hurtig hjælp til Arbejder for andre kan bruges via tastaturet. Det betyder, at en bruger kan bruge tabulatortasten til at få adgang til ikonet og derefter trykke på mellemrumstasten eller Enter for at få adgang til oplysningerne i hurtig hjælp.

Fravælg In-Product Messaging (USA)

Da In-Product Messaging sidste år blev introduceret i Europa, omfattede funktionen muligheden for at brugere kunne fravælge meddelelserne. Med denne frigivelse af SAP Concur får kunder i USA mulighed for at fravælge meddelelserne.

**Løbende** Maskering af følsomme data

Gennem de seneste måneder har SAP Concur været i gang med automatisk at fjerne eller maskere oplysninger, der kan identificere enkeltpersoner, samt følsomme data, med det formål at beskytte brugerdata. Vær opmærksom på, at maskering, som det beskrives i disse produktbemærkninger, vil være en løbende opgave i alle SAP Concur-produkter. Med denne frigivelse vil SAP Concur automatisk maskere korrigerede og kendte numre på rejsende i reservationsprocessen.

Planlagte innovationer/ændringer

Punkterne i dette afsnit er planlagt til fremtidige frigivelser. Concur forbeholder sig ret til at udskyde implementeringen af - eller helt fjerne - enhver forbedring/ændring, der er angivet her.

Fly: **Planlagte innovationer/ændringer** for varemærkede billetpriser

Concur introducerede en ny brugergrænseflade til varemærkede billetpriser i 2016 og udvidede funktionen i 2017 med udvidet dækning af varemærkede billetpriser. I en kommende frigivelse vil vi anvende vores nye datalager for varemærkede billetpriser til at udfylde alle oplysninger om varemærkede billetpriser. Disse ændringer gælder for søgning via pris- og fleksbilletvisninger. Derudover angiver vi flere varemærkedetaljer i afsnittet Billetdetaljer som fx: Tilgængelighed af Wi-Fi, mad og drikke, ændringer, kilometertal, standby og prioritet.

Hotel: **Planlagte innovationer/ændringer** Airbnb kommer til HotelService

I en kommende frigivelse vil Concur understøtte Airbnb.com (kun på engelsk) som ny udbyder af hoteltjenester. Airbnb er verdens største fælles markedsplads for indkvartering med over 3.000.000 annoncer i 65.000 byer og 191 lande.

Hotel: **Planlagte innovationer/ændringer** HRS Direct Connect-migrering til HotelService API V2.0

Concur har opgraderet forbindelsesteknologien på hoteller for at tilbyde en ny API-tjeneste kendt som HotelService 2.0 eller HS2. Den nye API er udviklet som en standardløsning til alle hotelleverandører, der er forbundet til Concur Travel. Over de næste måneder har vi planer om at migrere alle Direct Connect-hotelpartneres API'er fra eksisterende ældre API'er (HotelService 1.0, HRS og Hotel.de) til vores nye microservice-baserede HotelService API 2.0. Den første hotelleverandør, som vi har planer om at migrere til vores nye API, er HRS i marts måned.

Tog: **Planlagte innovationer/ændringer** SilverRail - Understøttelse af Trenitalia

Concur Travel tilbyder i øjeblikket indhold til togrejser i USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Sverige. Concur vil tilføje indhold for Italien (Trenitalia) til porteføljen over Concur Travels togselskaber via den eksisterende SilverRail-integration.

Trenitalia er det primære togselskab i Italien, der blev stiftet i år 2000. Med Trenitalias serviceydelser kan brugerne rejse næsten alle steder i Italien. Trenitalia tilbyder højhastighedstog via klassiske intercitytog samt regionaltog.

Tog: **Planlagte innovationer/ændringer** SilverRail - Understøttelse af acontobetalinger

Aktuelt understøttes individuelle eller virtuelle kort til reservationer med SilverRail, hvor SilverRail er officiel forhandler. For at kunne give TMC'er mulighed for at være officiel forhandler vil Concur implementere funktionen til acontobetaling i Concur Travel. Det giver TMC'er mulighed for at forlænge kreditaftaler med kunder, der benytter sig af denne ordning med andre transportmåder.

Tog: **Planlagte innovationer/ændringer** Trainline- Understøttelse af levering af stregkodebillettyper til mobiltelefon

Trainline startede med at understøtte en ny billetleveringstype - mTickets - der gør det muligt for brugere at downloade billetten direkte på deres Trainline-mobilapp.

mTickets kan downloades på iOS (9.0 operativsystem og nyere) og Android (4.1 operativsystem og nyere). Trainlines mTickets accepteres aktuelt af Virgin Trains West Coast, Virgin Trains East Coast, CrossCountry Trains, Greater Anglia, Northern Rail, First TransPennine Express, Heathrow Express og Great Western Railways.

For en aktuel liste over accepterede ruter henvises til: http://ehelp.thetrainline.com/app/answers/detail/a_id/4208 (kun på engelsk)

Profil: **Planlagte innovationer/ændringer** XML-profilsynkronisering deaktiveres i oktober 2018

Fra frigivelsen i oktober 2018 vil XML-profilsynkronisering ikke længere være tilgængelig. Concur anbefaler, at alle kunder der anvender XML-profilsynkronisering, snarest muligt skifter til Travel Profile API 2.0. Version 2.0-funktionen har været under udarbejdelse siden maj 2015 og giver øget sikkerhed og datavalidering, der hjælper TMC'er med at imødekomme deres rejsendes behov.

Hvis TMC'er har brug for hjælp til at identificere de brugere, der stadig bruger XML-profilsynkronisering, vil Concur hjælpe med at identificere disse kunder.

Diverse: **Planlaget innovationer/ændringer** Relaterede data slettes 100 dage efter seneste brug

Gennem de seneste måneder har SAP Concur været i gang med automatisk at fjerne eller maskere oplysninger, der kan identificere enkeltpersoner, samt følsomme data, med det formål at beskytte brugerdata. Det er målet, at fra maj 2018 vil SAP Concur fjerne "relaterede" data (fx brugeroplysninger, loyalitetsnumre og TSA Pre-Check-numre), der ikke har været brugt i mere end 100 dage.

Diverse: **Planlagte innovationer/ændringer** Reservation af gæsterejser og for flere passagerer – Fjern opslag af tidligere gæster

Med den større fokus på sikkerhed og databeskyttelse har vi besluttet at ændre funktionen Gæsterejser (bruger uden profil) samt reservation for flere passagerer. Vi understøtter ikke længere opslag af tidligere gæster og lagring af data om ikke-medarbejdere eller tidligere rejseledsagere (eller, hvis der reserveres til flere passagerer; muligheden for at slå en medarbejder op). Når der udføres en gæstereservation eller en reservation med flere passagerer, skal dataene tilføjes manuelt. SAP Concur forventer, at denne ændring er med i majfrigivelsen.

Diverse: **Planlagte innovationer/ændringer** Siden "Aftale om beskyttelse af personlige oplysninger" fjernes

Kunder, der i øjeblikket viser brugerne siden Aftale om beskyttelse af personlige oplysninger, skal være opmærksomme på, at Concur den 14. april 2018 vil eliminere denne side. Det betyder, at aftalen om beskyttelse af personlige oplysninger ikke længere vises under nogen omstændigheder. Derudover fjernes mulighederne for at tilpasse teksten i aftalen om beskyttelse af personlige oplysninger og for at bruge politikker (der fx kræver at brugere accepterer aftalen om beskyttelse af personlige oplysninger). I en separat frigivelse vil Concur angive en databeskyttelseserklæring, som der er adgang til via et link i sidefoden.

Diverse: **Planlagte innovationer/ændringer** Ny databeskyttelseserklæring planlagt til majudgaven

I produktbemærkningen ***Planlagte ændringer** Siden "Databeskyttelseserklæring" fjernes beskriver vi de ændringer, der sker, når den aktuelle databeskyttelseserklæring fjernes. Vi diskuterer også den nye databeskyttelseserklæring, som SAP Concur leverer, da dette er et krav, når man er "databehandler" for kundedata. Den nye tekst forventes klar til majudgaven.

Diverse: **Planlagte innovationer/ændringer** Ny funktion til forældede data

Den nye datalagringsfunktion giver kunder mulighed for at styre, hvor længe Concur gemmer deres data, baseret på kriterierne hvem, hvornår og hvor. Denne funktion giver kunderne mulighed for at imødekomme deres specifikke behov for overholdelse af datalagringskrav.

Diverse: **Planlagte innovationer/ændringer** Understøttelse af FTP i klartekst slutter d. 15. maj 2018

Concur annoncerer ophør af support til FTP i klartekst ved overførsel af data til og fra Concur. FTP i klartekst er ikke en sikret protokol og har en indbygget sikkerhedsrisiko. Den 15. maj 2018 indfører Concur Operations en sikkerhedsopdatering for vores filoverførselsinfrastruktur, der begrænser brugen af FTP i klartekst som en del af vores vedvarende forpligtelse til at sikre vore kunders data og overholde de reviderede sikkerhedskrav for ”Concur Trust Platform”.

Kundemeddelelser

Tredjepartsbehandlere uden tilknytning til Concur

Listen over tredjepartsbehandlere uden tilknytning er tilgængelig her: SAP Concur Non-Affiliated Subprocessors (kun på engelsk)

Månedlige browsercertificeringer

Månedlige browsercertificeringer, både nuværende og planlagte, er tilgængelige sammen med andre månedlige produktbemærkninger fra Concur, der er tilgængelige på Nyheder - Standard Edition