Hjælp til administration af Concur Invoice Standard Edition

Bursting

Siden Bursting giver administratoren mulighed for at importere bursting-indstillinger for udgiftsafregninger, som du foretager bursting for. Dette trin vises kun, hvis du har købt Concur Intelligence.

Der er fire trin i processen til import af bursting:

  1. Download af bursting-skabelonen.

  2. Udfyldelse af bursting-skabelonen.

  3. Upload af bursting-skabelonen.

  4. Visning af importresultaterne

Trin 1: Download bursting-skabelonen

Administratoren kan downloade og bruge skabelonregnearket til at indtaste bursting-data i det korrekte format.

Sådan downloades regnearket:

  1. Klik på fanen Bursting på siden Rapporteringskonfiguration.

  2. Klik på linket til bursting-skabelonen på fanen Bursting.

  3. Vælg Gem i dialogboksen Filoverførsel.

  4. Vælg en placering på din computer, hvor du vil gemme regnearket.

Du kan downloade et eksempelregneark med brugerdata her (kun på engelsk).

Trin 2: Udfyld regnearket

Regnearket til bursting indeholder kolonner til de datafelter, der skal importeres. Alle felter skal udfyldes. Værdierne i regnearkets overskriftsrækker (rækkerne 1 og 2) må ikke slettes.

Bursting-felter

Felt

Obligatorisk?

Beskrivelse

Medarbejder-id

J

Medarbejder-id for den bruger, der vil modtage afregningen via bursting (fx JSMITH). Denne værdi gemmes i feltet medarbejder-id på siden Brugere. Hvis du bruger QuickBooks, gemmes denne værdi i feltet QuickBooks-leverandørnavn på siden Brugere.

Bursting-id

J

En brugerdefineret værdi som grupperer brugere, der modtager afregninger via bursting (fx omkostningsstedsejere).

Bursting-værdi

J

Den faktiske værdi som afregningen fordeles til via bursting (hvis en bruger fx ønsker at modtage alle data for omkostningssted 1234)

Endelig filkontrol

Før du importerer brugerens regneark, skal du bekræfte at regnearket er formateret korrekt.

Alle celler i Excel-regnearket skal have en angivelse af tekst eller tal før upload. Bekræft altid celleformateringen, når du er færdig. Hvis du bruger funktionen Erstat i Excel, skal du være opmærksom på, at den muligvis ikke bevarer den påkrævede celleformatering. Test har vist, at de celler, der er formateret som Tekst, ændres til formatet Generelt, når funktionen Erstat bruges. Hvis cellerne ikke er formateret som Tekst, vil importen mislykkes. Marker evt. de relevante celler, og tilpas formateringen af cellerne.

Trin 3: Upload bursting-regnearket

Regnearket uploades på fanen Bursting.

Sådan uploader du regnearket:

  1. På fanen Bursting skal du klikke på Gennemse.

  2. Naviger til den korrekte placering og vælg bursting-regnearket, der skal uploades.

  3. Klik på Åbn.

  4. I ruden Bursting skal du klikke på Importer.

Trin 4: Vis importresultaterne

Resultaterne af bursting-importen vises, når bursting-importen er afsluttet. Fanen Bursting giver administratorer mulighed for at vise resultaterne af bursting-importprocessen. Resultaterne af processen viser antallet af behandlede poster, hvor mange poster, der blev behandlet uden fejl, alle fejl, der er knyttet til importen og de poster, der ikke kunne importeres uden fejl.

Der er tre årsager til, at en post ikke importeres uden fejl:

  1. Ikke alle felter i posten i importfilen er udfyldt. Alle felter er obligatoriske, så tomme felter medfører fejl.

  2. Et ugyldigt medarbejder-id er angivet. Medarbejder-id’er, der er indtastet i bursting-skabelonen, skal stemme overens med en gyldig bruger. Se feltet Medarbejder-id eller QuickBooks-leverandørnavn på siden Brugere for at se værdierne for Medarbejder-id.

  3. Der er dobbelte poster i importfilen. I dette tilfælde importeres den første post, og ingen efterfølgende dobbelte poster importeres.