Maj 2018: Concur Expense - Standard Edition: Administratoroversigt
Opdatering nr. 4
Admin
Nyt link til cookiepræferencer i SAP Concur-sidefodenUnder frigivelsen fra den 12. maj introducerede vi nogle nye processer og links relateret til cookies pga. nye krav til samtykke i Europa.
Der er to typer samtykke, når der skal indhentes tilladelse til at gemme cookies på brugerens computer. Som beskrevet på de følgende sider beslutter hvert land, hvilken mulighed de vil bruge. Der er disse muligheder:
- Aktivt samtykke: Brugeren skal aktivt acceptere cookies. I dette tilfælde skal SAP Concur indhente samtykke fra brugeren, inden der gemmes nogen cookies på brugerens computer.
- Passivt samtykke: Brugeren forhindrer ikke brugen af cookies.
VIGTIGT
I disse produktbemærkninger beskriver vi samtykket til og ændringen af cookies. Vær opmærksom på følgende:
- TrustArc, som er global udbyder inden for administration og beskyttelse af data, overvåger og administrerer cookierelaterede processer for SAP Concur.
Der beskrives flere muligheder for samtykke på de følgende sider.
Vær opmærksom på, at TrustArc leverer al tekst om samtykke og alle oversættelser af teksten. Hverken SAP Concur eller vores kunder kan ændre teksten eller oversættelsen.
Som beskrevet på de følgende sider, kan reglerne om samtykke være forskellige for hvert enkelt land. TrustArc bestemmer den mulighed for samtykke, som er relevant for den enkelte bruger baseret på reglerne for brugerens land. SAP Concur kan på ingen måde ændre dette, og SAP Concur har ikke en liste over lande og deres regler for samtykke.
Vær opmærksom på, at ”land” er defineret som det land, hvor brugeren befinder sig, når vedkommende logger på SAP Concur – ikke på brugerens hjemland som defineret i brugerens profil og heller ikke brugerens firmas placering.
- I overensstemmelse med reglerne skal processerne for samtykke og ændringsprocesser fuldføres af den enkelte SAP Concur-bruger. Det er ikke muligt for virksomheder at udføre disse valg for deres brugere.
- Når en bruger aktivt har accepteret cookies, kan brugeren ikke ændre denne indstilling for at stoppe med at acceptere cookies, men brugeren kan fjerne alle cookies og starte forfra.
Forretningsformål/kundefordele: Disse ændringer sikrer, at SAP Concur overholder reglerne for databeskyttelse globalt.
Hvidliste for TrustArc.comSom beskrevet under produktbemærkningen Nyt link til cookiepræferencer i SAP Concur-sidefoden blev ændringerne for cookierelaterede processer introduceret pga. ny lovgivning omkring samtykke i Europa.
For at sikre at SAP Concur overholder reglerne, har SAP Concur fået hjælp fra TrustArc, som udbyder beskyttelse og administration af data globalt. Du skal sikre, at din organisations it-afdeling (eller tilsvarende) føjer TrustArc.com til hvidlisten, så TrustArc kan overvåge og administrere disse processer.
Forretningsformål/kundefordele: Med en hvidlistning sikres det, at TrustArc har den rette adgang til at administrere reglerne om samtykke på vegne af SAP Concur.
Siden ”Databeskyttelseserklæring” er blevet fjernet; Ny SAP Concur-databeskyttelseserklæringDe kunder, der i øjeblikket viser brugerne siden Databeskyttelseserklæring, skal være opmærksomme på, at SAP Concur sletter siden fra og med denne udgave. Det betyder, at siden Databeskyttelseserklæring ikke længere vises under nogen omstændigheder. Dermed fjernes muligheden for at tilpasse teksten i databeskyttelseserklæringen og for at bruge politikker (der fx kræver at brugere accepterer databeskyttelseserklæringen).
I denne udgave vil SAP Concur desuden angive en standarddatabeskyttelseserklæring, som der er adgang til via et link i sidefoden. Den nye SAP Concur-databeskyttelseserklæring beskriver SAP Concurs ansvar som "databehandler" af kundedata.
Forretningsformål/kundefordele: Formålet med ændringen er at sikre, at alle kunder ser den samme uændrede SAP Concur-databeskyttelseserklæring.
**OPDATERING** Link til behandler af databeskyttelseserklæring – tilgængeligt i denne ugeI de seneste måneder har produktbemærkningerne for frigivelsen den 12. maj angivet, at den eksisterende side Databeskyttelseserklæring ville blive fjernet, og at linket Behandler af databeskyttelseserklæring vil blive tilgængeligt i nederste venstre hjørne i SAP Concur-sidefoden.
Linket Behandler af databeskyttelseserklæring forventes den 25. maj i SAP Concur-sidefoden.
Forretningsformål/kundefordele: Formålet med ændringen er at sikre, at alle kunder ser den samme uændrede SAP Concur-databeskyttelseserklæring.
SAP Concur opdateres til e-mail-adresser på domænet sap.comSAP Concur opdaterer vores medarbejderes udgående e-mails til at bruge domænet sap.com i stedet for concur.com. Det betyder, at kunderne vil modtage e-mails fra begge domæner. Kunder kan kontakte deres it-afdeling for at få tilføjet ”sap.com” på hvidlisten i deres e-mail-program.
De e-mails, der sendes til SAP Concur på e-mail-adresser med domænet concur.com, vil stadig blive understøttet, herunder:
- plans@concur.com
- receipts@concur.com
og alle andre eksisterende e-mail-adresser på domænet concur.com
Baggrund: I januar i år kom vi med et nyt SAP Concur-logo og -brand. Som en del af det nye SAP Concur-brand, og da vi fortsat ønsker at bruge de aktiver, som vi har adgang til som en del af SAP-familien, kan du forvente at modtage e-mails fra Concur, som bliver leveret via domænet @sap.com og fra domænet @concur.com. De e-mails, du modtager, vil stadig være fra den samme person, og du kan skrive til os på begge adressedomæner.
Forretningsformål/kundefordele: SAP Concur skifter til SAP-brandet, hvilket omfatter, at vi opdaterer e-mails til at bruge e-mail-adresser på domænet sap.com.
Budget
Produktbemærkninger til BudgetKunderne kan se de nye budgetfunktioner og -forbedringer i de nye Budget-produktbemærkninger, som findes på samme side som de øvrige produktbemærkninger.
Forretningsformål/kundefordele: Separate produktbemærkninger giver en større synlighed for Concur Budget.
Firmakort
Tilføjelse af kategorier for Indtægt og Overførselstransaktion til YodleeI denne frigivelse vil Yodlee-brugere kunne arbejde med transaktionsdata fra kategorierne Indtægt og Overførsel. Før denne ændring blev de transaktioner, som tilhører en af disse kategorier, angivet som ikke-defineret og skjules af systemet. Med denne ændring bliver disse transaktioner nu kategoriseret korrekt.
Bemærk, at denne forbedring af funktionen stadig filtrerer de transaktioner, som kategoriseres som betalings- eller kontoopgørelse, da de ikke relaterer til udgiftsafregninger. Da integrationen er baseret på en individuel registrering, skal slutbrugeren slette de ting, som ikke er relevante for refusion af udgiftsafregninger.
Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring udvider omfanget af, hvad der kommer ind i Concur, så kunderne kan behandle deres korttransaktioner ved at understøtte de manglende kategorier Indtægt og Overførsel i Expense-produktet.
Datalagring
Ny funktion med tidlig adgang for forældede dataSAP Concur indeholder nu funktionen Datalagring, som kunderne kan bruge til at styre, hvor længe Concur-løsningen gemmer deres data baseret på hvem, hvornår og hvor.
Funktionen indeholder følgende funktionalitet:
- Giver et firma mulighed for at angive en bestemt kalendertid, hvorefter data som gamle brugerprofiler, rejseplaner og udgiftsafregninger fjernes.
- Giver begrænset adgang til politikkonfiguration via en e-mail.
- Giver mulighed for at spærre en bestemt bruger. Funktionen ekskluderer brugerens data, når det er nødvendigt eller ønskeligt at bevare ældre data.
- Gør det muligt at fjerne data for en specifik bruger uafhængigt af firmaets konfiguration af datalagring.
- Giver en overordnet oversigt over hændelser for at overvåge aktiviteter med datalagring.
For Expense, Request og Invoice i Standard Edition gælder det, at eksisterende administratorroller er blevet tildelt tilladelse til at administrere (oprette og redigere) konfigurationen af Datalagring. For Travel er der i Standard Edition oprettet den nye rolle Administrator af datalagring.
Concur Services | Rolle | Beskrivelse |
---|---|---|
Expense (inkluderer Request) | Kan administrere (eksisterende rolle) | Kan se og få adgang til linket Datalagring på siden Værktøjer og modtager en e-mail med en bekræftelse inden for 72 timer efter ændring af konfigurationen. |
Invoice | Er Invoice-administrator (eksisterende rolle) | Kan se og få adgang til linket Datalagring på siden Værktøjer og modtager en e-mail med en bekræftelse inden for 72 timer efter ændring af konfigurationen. |
Travel | Administrator af datalagring (ny rolle) | Kan se og få adgang til linket Datalagring på siden Værktøjer og modtager en e-mail med en bekræftelse inden for 72 timer efter ændring af konfigurationen. |
Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver kunderne mulighed for at imødekomme deres specifikke behov for overholdelse af datalagringskrav.
Nyt 23-måneders filterEt 23-måneders filter inkluderes i den nye datalagringsfunktion. Filteret berører følgende områder:
- Tilgængelige udgifter
- Vis transaktioner
- Ikke-tildelte kontantforskud
Denne nye funktion filtrerer automatisk ældre transaktioner. Den 23-måneders tid kan ikke konfigureres. Kunder, der tilmelder sig den nye datalagringsfunktion, aktiverer automatisk det 23-måneders filter.
Under Vis transaktioner filtreres også opgørelsesperioder, der er ældre end 23 måneder.
Forretningsformål/kundefordele: Dette filter vil reducere akkumuleringen af ubehandlede transaktioner med tiden og understøtter den nye datalagringsfunktion.
Expense Pay - Global
(Canada) Yderligere kortordninger understøttes nu for CADExpense Pay – Global til Expense understøtter nu følgende kreditkortordninger for canadiske dollars (CAD $):
- Citibank MasterCard CAD
- Citibank Visa CAD
Forretningsformål/kundefordele: Disse yderligere muligheder kan fremskynde behandlingen af kreditkortudgifter.
In Product Messaging (IPM)
Afklaring: Framelding af IPM (In-Product Messaging)I de seneste måneder har der været produktbemærkninger om, at brugerne kan framelde sig IPM.
Dette vil vi gerne præcisere:
- For de kunder, der bruger EMEA-datacenteret, fik brugerne adgang til at kunne framelde sig i slutningen af sidste år.
- For de kunder, der bruger det nordamerikanske datacenter, vil brugerne få adgang til at kunne framelde sig over flere faser, og SAP Concur planlægger, at funktionen vil være fuldt tilgængelig i slutningen af april.
Offentlig transport i Japan (JPT)
IC-kortnumre fjernet fra kvitteringsbillederNår Concur gengiver kvitteringsbilleder for JPT (Japan Public Transport), vil de ikke længere inkludere IC-kortnumre.
Forretningsformål/kundefordele: Denne ændring øger beskyttelsen af personlige oplysninger for Concur-brugere.
Vedligeholdelse af JorudanDatabasen over stationer og togforbindelser for offentlig transport i Japan (JPT) blev ændret som del af rutinevedligeholdelsen, fx tilføjelser, navneændringer og fjernelser.
Forretningsformål/kundefordele: Listen i Expense afspejler fortsat JPT’s nuværende stationer og togforbindelser.
Næste generation (NextGen) af Expense
**Løbende** Ny brugergrænseflade til Concur Expense-slutbrugerneHos SAP Concur er vi dedikeret til løbende forbedringer af vores produkter. Ikke kun i form af de funktioner, vi tilbyder, men også til brugernes oplevelse af disse funktioner. Den måde, som brugerne anvender teknologi på, ændres over tid, og det samme gør behov og forventninger. Vi lytter hele tiden til vores kunder og indsamler feedback om, hvordan vi kan forbedre brugeroplevelsen.
NextGen Expense er den fortsatte evolution af SAP Concur-brugeroplevelsen. Det blev bygget ud fra omfattende brugerundersøgelse og dataanalyse, herunder 680 direkte samtaler, 58 brugsstudier, mere end 3.000 svar på undersøgelser og 1,3 mia. månedlige brugerhandlinger.
I løbet af det næste år vil kunderne kunne afprøve og derefter tilmelde sig næste generation af Expense (som beskrevet på de følgende sider), før den obligatoriske overgangsdato.
Forretningsformål/kundefordele: Resultatet er en ny generation af Expense-brugergrænsefladen, som er designet til at give en moderne, ensartet og forenklet brugeroplevelse. Denne teknologi giver ikke alene en bedre brugergrænseflade, men sikrer også, at SAP Concur kan reagere hurtigere på kundeanmodninger om løbende at imødekomme skiftende behov.
QuickBooks
QuickBooks Connector: Understøttelsen af QuickBooks 2015 slutter.Ifølge Intuit vil adgangen til ekstraservices til QuickBooks Desktop 2015 (Windows og Mac) stoppe efter den 31. maj 2018. Dette omfatter alle versioner af QuickBooks Desktop 2015 (Pro, Premier, Enterprise Solutions, Accountant Edition og Mac). Concur QuickBooks Connector kan stadig bruges med QuickBooks 2015, men Concur-Support vil ikke længere yde support til QuickBooks 2015 efter den 31. maj 2018 i overensstemmelse med Intuits politik for support til QuickBooks.
Concur Support vil yde support til følgende versioner af QuickBooks:
- QuickBooks 2016
- QuickBooks 2017
- QuickBooks 2018
Aktuelt understøttes følgende versioner af QuickBooks Web Connector:
- 2.2.0.71
- 2.2.0.80
Forretningsformål/kundefordele: Denne opdatering afstemmer Concurs politik for support med Intuits politik for support til QuickBooks-versioner.
Planlagte ændringer
Punkterne i dette afsnit er planlagt til fremtidige frigivelser. Concur forbeholder sig ret til at udskyde implementeringen af - eller helt fjerne - enhver forbedring/ændring, der er angivet her.
**Planlagte ændringer** Expense-assistent kan oprette rejsebaserede udgiftsafregningerAdministratorer kan nu forudkonfigurere valgmulligheder for Expense Assistant.
Expense Assistant kan automatisk oprette rejsebaserede udgiftsafregninger og tilføje rejsebaserede afregninger til udgiftsafregningerne. Aktuelt vil Expense Assistant automatisk oprette månedlige udgiftsafregninger, når en kundes udgifter modtages i Concur. Dette kaldes at oprette en kalenderbaseret udgiftsafregning.
Med denne forbedring kan Expense Assistant oprette en af to typer af udgiftsafregninger: kalenderbaseret og rejsebaseret. Når Expense Assistant opretter en rejsebaseret udgiftsafregning, vil Expense Assistant automatisk oprette en udgiftsafregning baseret på en specifik rejse, der er reserveret i Concur Travel, og den udfylder udgiftsafregningen med kundens udgifter i rejseperioden.
Dem, der bruger Expense Assistant, kan kun få Expense Assistant til automatisk at oprette enten kalenderbaserede eller rejsebaserede udgiftsafregninger. Det kan ikke bruges til begge typer udgiftsafregninger.
Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion automatiserer mere af udgiftsafregningsprocessen for at give en nemmere slutbrugeroplevelse.
**Planlagt ændring** Understøttelse af FTP i klartekst slutter d. 1. september 2018SAP Concur annoncerer, at FTP i klartekst ved overførsel af data til og fra SAP Concur ophører med at være understøttet.
FTP i klartekst er ikke en sikret protokol og har en indbygget sikkerhedsrisiko. Den 1. september 2018 indfører Concur Operations en sikkerhedsopdatering for vores filoverførselsinfrastruktur, der begrænser brugen af FTP i klartekst som en del af vores vedvarende forpligtelse til at sikre vore kunders data og overholde de reviderede sikkerhedskrav for ”Concur Trust Platform”.
Se Plain Text FTP Retirement FAQ (kun på engelsk) for at få flere oplysninger.
Betydning – Kundeoplevelsen: Efter den 1. september 2018 accepteres upload af filer som Medarbejder, Liste, Deltager og andre importfiler samt download af SAE og andre udtræksfiler, som bruger FTP i klartekst ikke via SAP Concurs Filemover-system. Dette vil berøre kundernes brug af SAP Concur-produkter som Concur Travel, Concur Expense og Concur Invoice samt integrationsaktiviteter til kundernes regnskabssystemer. Der vil ikke være undtagelser efter den 1. september 2018.
Kundemeddelelser
Tredjepartsbehandlere uden tilknytning til ConcurListen over tredjepartsbehandlere uden tilknytning er tilgængelig her: SAP Concur Non-Affiliated Subprocessors (kun på engelsk)
Månedlige browsercertificeringerMånedlige browsercertificeringer, både nuværende og planlagte, er tilgængelige sammen med andre månedlige produktbemærkninger fra Concur, der er tilgængelige på Nyheder - Standard Edition