Hjælp til administration af Concur Invoice Standard Edition

Februar 2017: Concur Invoice - Standard Edition: Administratoroversigt

QuickBooks – Knappen Importer brugere er nu tilgængelig

Knappen Importer brugere på siden Brugere i opsætningen er nu tilgængelig, når Concur er forbundet med en QuickBooks-virksomhed for kunder, der bruger QuickBooks Online eller som bruger QuickBooks Desktop med QuickBooks Web Connector.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktionalitet sikrer, at administratorer kan opdatere brugeroplysninger for flere brugere ad gangen.

**Kommer snart** Kontrol for manglende kontokode senere i arbejdsprocessen

Medarbejdere vil være i stand til at gemme, indsende og godkende en betalingsanmodning, selv hvis en eller flere kontokoder mangler for udgifter i betalingsanmodningen.

Når en udgift gemmes, validerer systemet i øjeblikket, at der blev angivet en kontokode for den tilknyttede udgiftstype og tilføjer denne kontokode til udgiften (en proces, der ikke er synlig på brugergrænsefladen). Hvis der ikke er en kontokode associeret med udgiften, kan udgiften ikke gemmes.

Fra denne opdatering validerer og tilføjer systemet kontokoden til udgiften efter det endelige godkendelsestrin.

Efter det endelige godkendelsestrin sendes betalingsanmodningen til betalingsbehandlingstrinnet. Hvis der ikke findes en kontokode for en af de udgiftstyper, der bruges i betalingsanmodningen, spærrer systemet disse udgiftsdata fra at blive udtrukket eller posteret til dit regnskabssystem, indtil din Concur-virksomhedsadministrator angiver en kontokodetildeling for udgiftstypen i opsætningen.

En ny forespørgsel i behandlervisningen Finansiel postering mislykkedes, gør det nemt at finde betalingsanmodninger, der ikke kan udtrækkes eller posteres til dit regnskabssystem. Sådanne betalingsanmodninger markeres med en undtagelse.

Forretningsformål/kundefordele: Medarbejdere forhindres ikke længere i at afslutte deres betalingsanmodninger, når der mangler en kontokode i udgiftstypekonfigurationen. Kontokoder udfyldes nu på et enkelt, konsistent punkt i arbejdsprocessen.

**Kommer snart** Understøttelsen af krypteringsprotokollen TLS version 1.0 slutter i marts 2017

Concur annoncerer at understøttelsescyklussen slutter for version 1.0 af krypteringsprotokollen TLS, mens understøttelsen af de mere sikre versioner 1.1 og 1.2 af TLS fortsætter. TLS-protokollen tillader sikker kommunikation frem og tilbage mellem en telefon eller computer og en cloudbaseret tjeneste.

Bemærk, at den nye slutdato for understøttelsen er marts: Vi har flyttet slutdatoen for understøttelsen fra 31. januar til 31. marts i 2017 for at give vores kunder god tid til at forstå og foretage de nødvendige manuelle ændringer i deres browseres sikkerhedsindstillinger. Der vil være flere detaljer om disse ændringer i en kommende servicefrigivelse.

Forretningsformål/kundefordele: Concur tager dette skridt efter en omhyggelig overvejelse af både kundernes sikkerhed, og deres muligheder for at opgradere til de nyere, mere sikre versioner 1.1 og 1.2 af TLS. Denne udfasningsplan for TLS version 1.0 sikrer, at vores kunder kommunikerer med Concur-tjenesterne på en sikker måde ved hjælp af TLS version 1.1 og nyere versioner.

Se denne måneds produktbemærkninger for at få flere oplysninger om disse emner.