Hjælp til administration af Concur Invoice Professional Edition

Februar 2017: Concur Expense - Professional Edition: Administratoroversigt

Admin.

**Påmindelse** Ændring i den månedlige frigivelsesplan

Som vist i frigivelseskalenderen for 2017, sker frigivelser af Expense, fra og med marts, om lørdagen i stedet for om fredagen. For de fleste brugere er der ingen ændring. De ser frigivelsesrelaterede ændringer om mandagen, ligesom de plejer. Vær opmærksom på, at alle weekendbrugere, fra og med marts, sandsynligvis ikke ser frigivelsesrelaterede ændringer før om søndagen.

Forbedrede kreditkortsøgninger for administratorer

I firmakortværktøjet har Concur foretaget følgende forbedringer af søgefunktionen, der er tilgængelig på fanen Administrer transaktioner:

  • Concur har rettet valgmuligheden for Kontonummer (nøjagtigt match), og den returnerer nu ikke længere de samme resultater for forskellige kortnumre.

  • En ny valgmulighed, Sidste segment, er tilgængelig på fanebladet Administrer transaktioner. Denne valgmulighed fungerer ligesom valgmuligheden Sidste segment, der allerede findes på fanen Administrer konti.

  • Ny kørsel af en søgning efter kontonummer (nøjagtigt match) er hurtigere nu, hvor det foregående nummer ryddes, når man klikker i feltet.

Forretningsformål/kundefordele: Forbedringer af funktionen til søgning efter transaktioner pr. kortkonto sparer tid.

Concur Expense

**Kommer snart** Understøttelsen af krypteringsprotokollen TLS version 1.0 slutter i marts 2017

Concur annoncerer at understøttelsescyklussen slutter for version 1.0 af krypteringsprotokollen TLS, mens understøttelsen af de mere sikre versioner 1.1 og 1.2 af TLS fortsætter. TLS-protokollen tillader sikker kommunikation frem og tilbage mellem en telefon eller computer og en cloudbaseret tjeneste.

Bemærk, at fordi mindre en 1 % af Concur-brugere logger på Concur-løsninger ved hjælp af browsere eller telefoner, der er begrænset til version 1.0, vil kun et lille antal brugere være berørt af ophøret af understøttelsen.

Bemærk, at den nye slutdato for understøttelsen nu er marts. Vi har flyttet slutdatoen for understøttelsen fra 31. januar til 31. marts i 2017 for at give vores kunder god tid til at forstå og foretage de nødvendige manuelle ændringer i deres browseres sikkerhedsindstillinger. Der vil være flere detaljer om disse ændringer i en kommende servicefrigivelse.

Forretningsformål/kundefordele: Concur tager dette skridt efter en omhyggelig overvejelse af både kundernes sikkerhed, og deres muligheder for at opgradere til de nyere, mere sikre versioner 1.1 og 1.2 af TLS. Denne udfasningsplan for TLS version 1.0 sikrer, at vores kunder kommunikerer med Concur-tjenesterne på en sikker måde ved hjælp af TLS version 1.1 og nyere.

Expense Pay

Ændring til en ny finansieringskonto

Fanen Batchdefinitioner på siden Konfigurer batches i Betalingsstyring indeholder nu en nemmere måde at administrere finansieringskonti. Alle ændringer vises i Konfigurer Batches > Finansieringskonti og hver batchdefinition.

Forretningsformål/kundefordele: Aktive og tilgængelige finansieringskonti vises i en enkelt visning, hvor det nu er nemmere at erstatte en konto med en anden. Kunder kan nu udføre kontostyringsaktiviteter på finansieringskonti fra en specifik batchdefinitionsskærm.

Ny kolonne i Overvåg batches

I Betalingsstyring har Concur, som del af indsatsen for at gøre det nemmere at ændre fra en type finansieringskonto til en anden, tilføjet en ny kolonne til Vis batches > Udvidet søgning for at aktivere sporingen af, hvilken finansieringskonto systemet anvendte til hvilken udført batch.

Forretningsformål/kundefordele: Denne ændring giver klientadministratorer mulighed for at identificere og differentiere klassiske (metode) finansieringskonti fra de nyere globale (metode) finansieringskonti. Det vil være vigtigt under migreringsprocessen fra klassiske til globale finansieringskonti.

Globale finansieringskonti tilgængelige for USD og CAD

Concur har udvidet produktet Expense Pay - global til at omfatte understøttelse af amerikanske dollar (USD) og canadiske dollar (CAD).

Forretningsformål/kundefordele: Klienter med Expense Pay - global kan nu oprette globale finansieringskonti til deres medarbejderrefusioner i USD og CAD og firmakortbetalinger med American Express (AMEX).

Rejsegodtgørelse

Standardsats er nu baseret på placering for 24-times dag – Finland

Fra denne frigivelse er Finlands beregninger for den 24-timers dagssats nu baseret på standardsatsen på den rejsendes placering præcist 24 timer efter afrejse. Denne ændring tilgodeser nye lovkrav og erstatter standardberegningen baseret på slut på kalenderdag. (23:59:59 slut på dag).

Når en rejsende nu starter på en rejse kl. 8:00, er deres beregnede standardsats baseret på deres placering kl. 7:59:59 næste dag, eller 24 timer efter afrejse.

Forretningsformål/kundefordele: Denne udvidelse gør, at Expense og den rejsende overholder Finlands reviderede beregningsmandat for standardsatsen.

Moms

Sverige (SE) – Opdatering til Repræsentation for at sikre fortsat overholdelse af lovkrav

Concur opdaterer kravene til moms i henhold til det seneste forslag fra den svenske regering med krav om, at arbejdsgivere ikke længere vil kunne trække udgiftstypen Repræsentation fra som fradragsberettiget indtægt. Momsfradraget begrænses også til maksimalt SEK 300 ekskl. moms pr. person pr. begivenhed.

Berørte udgiftstyper:

  • Repræsentation: Morgenmad

  • Repræsentation: Frokost

  • Repræsentation: Middag

Forretningsformål/kundefordele: Denne ændring gør det muligt for virksomheder at bevare bedste praksis for afgiftsrapportering.