Hjælp til administration af Concur Invoice Professional Edition

Juni 2019: Concur Invoice - Professional Edition: Administratoroversigt

Første post

Oversigt over produktbemærkninger

Elementerne i dette afsnit er oversigter over produktbemærkningerne for denne måned. Produktbemærkningerne til Professional Edition kan ses i Nyheder - Professional Edition

Concur Invoice

Standardfelt Faktureringsadresse tilføjet til Fakturapolitikker

Fra denne frigivelse kan brugere med rollen Invoice-konfigurationsadministrator tilføje en standardfaktureringsadresse til sidehovedet i en faktura (betalingsanmodning) eller enkeltpostpolitikken.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver kunder mulighed for at konfigurere den standardfaktureringsadresse, som er knyttet til fakturaer, der oprettes af brugere baseret på den gruppepolitik, som brugeren er tildelt til.

Visning af alle tildelte fakturaer er nu tilgængelig

Kreditorbrugere kan vise alle tildelte fakturaer for at holde styr på fakturaer, som de har tildelt. Denne valgmulighed er tilgængelig, når de vælger valgmuligheden Alle tildelte fakturaer fra listen Vis på siden Ikke-tildelte fakturaer.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring giver kunder en visning af deres tildelte fakturaer, hvorved de får mere kontrol over fakturaer, som de administrerer.

Sortering af kolonnen Med bruger siden

Kunder kan nu sortere i kolonnen Med bruger siden ved at klikke på den, når de er på en side, der indeholder denne kolonne.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gør det lettere for kunder at få vist de oplysninger, de har brug for i deres daglige arbejde.

Sortering af kolonnen Godkendelsesstatus

Kunder kan nu sortere i kolonnen Godkendelsesstatus ved at klikke på den, når de er på en side, der indeholder denne kolonne.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gør det lettere for kunder at få vist de oplysninger, de har brug for i deres daglige arbejde.

Indkøbsordre

Nye felter og statusser tilføjet til siderne til afstemning af indkøbsordre

Nye felter og statusser blev tilføjet til siderne Fakturaer afstemt med denne indkøbsordre, Tilknytninger til indkøbsordre og Oversigt over overensstemmelse for at give et mere fuldstændigt billede af de relaterede poster og saldi.

Forretningsformål/kundefordele: Denne ændring gør afstemning af fakturaer og indkøbsordrer mere effektiv for de indkøbsordrer, der modtager flere fakturaer over tid, fx rammeordrer. Uden at skulle foretage manuelle beregninger eller estimeringer kan brugere hurtigt se, hvor meget af indkøbsordresaldoen, der stadig skal faktureres, eller om indkøbsordren er overfaktureret. Det nye statusfelt giver brugere mulighed for at se, hvor langt de relaterede fakturaer er i behandlingen.

Importer nu for IO-importer og importer for kvitteringer for IO'er

Denne funktion er planlagt til frigivelse i ugen efter frigivelsen i juni.

Funktionen Importer nu gør det muligt for kunder at importere IO-filer og IO-kvitteringsfiler til Concur Invoice øjeblikkeligt uden at vente på en import, der er planlagt til at køre natten over. Dette er til gavn for kunder, der skal importere IO'er og IO-kvitteringer og arbejde med dem i Concur Invoice-produktet samme dag, som de oprettes eksternt. Dette gør det også muligt for kunder at udføre importer af IO'er og kvitteringer for IO'er pr. dag, så dataene er mere synkroniserede og opdaterede.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver kunder kontrol over, hvornår og hvordan der hyppigt importeres IO'er og kvitteringer for IO'er til Concur Invoice.

Filtrer afstemte og ikke-afstemte indkøbsordrer på siden Mine fakturaer

Fra denne frigivelse kan kreditorbrugere filtrere i afstemte og ikke-afstemte indkøbsordrer for hurtigere at kunne finde de oplysninger, de har brug for.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gør det nemmere for kunder at se, om indkøbsordrer er blevet afstemt.

Invoice Pay

API til version 4 af Budget er tilgængelig

SAP Concur frigiver API til version 4 af Invoice Pay til brug for betalingspartnere.

Forretningsformål/kundefordele: API til Invoice Pay giver betalingsudbydere, der er App Center-partnere, mulighed for at integrere med SAP Concur for at foretage fakturabetalinger. Denne API giver betalingsudbydere mulighed for at hente en liste over betalinger, som er godkendt til at blive betalt af dem, og sende statussen for disse betalinger tilbage til SAP Concur.

E-Bunsho-tidsstempel i Invoice

Fakturaer kan nu revideres for at sikre digital overholdelse

Brugere med rollen Invoice-konfigurationsadministrator kan nu konfigurere brugerdefinerede revisionsregler for at sikre, at fakturaer fortsat overholder e-Bunsho-lovgivningen med henblik på, om fakturabilledet har tidsstempel, og hvor hurtigt fakturabilledet fik tidsstempel, efter det blev modtaget.

Forretningsformål/kundefordele: Denne ændring giver en Invoice-konfigurationsadministrator mulighed for at håndhæve overholdelsen af e-Bunsho-regler, når fakturaer gemmes eller indsendes i Concur Invoice.

Concur-administration

Ændringer af adgangen til SAP Concur-produkter

Fra denne frigivelse skal kunder gå til SAP Concur-produkter og -tjenester via følgende domæner:

  • *.concursolutions.com

  • *.concurcdc.cn

SAP Concur anbefaler, at kunder migrerer til et af domænerne snarest muligt, hvis de ikke allerede bruger et af dem.

Kontakt appsec@sap.com, hvis du har spørgsmål om denne ændring.

Forretningsformål/kundefordele: Denne ændringer giver kunder mulighed for at gå til SAP Concur-tjenester på en konsistent, sikker måde.

E-mail i SAP Concur

**Igangværende** Ændring i e-mailinfrastruktur - Tilføj IP-adresser til liste over sikre afsendere

SAP Concur skifter til en ny e-mailinfrastruktur for udgående e-mails fra vores tjenester til SAP Concur-brugere. På baggrund af dette skal virksomheder, som filtrerer indgående e-mails på baggrund af afsenderens IP-adresse, tilføje de nye IP-adresser til deres liste over sikre afsendere for at sikre, at deres brugere modtager e-mails fra SAP Concur.

Oprindeligt berørte det problem, som beskrives her, kun virksomheder, der bruger Concur Expense. Fra januar vil e-mail fra andre SAP Concur-tjenester (som Concur Travel og Concur Pay) blive flyttet til den nye e-mailinfrastruktur.

Vi vil fortsætte med at tilføje andre services i første kvartal af 2019. Du skal overvåge produktbemærkningerne for at få flere oplysninger om yderligere ændringer.

Forretningsformål/kundefordele: Denne ændring berører kun virksomheder, der filtrerer indgående e-mail på baggrund af IP-adresser.

Oversigter over planlagte ændringer

Elementerne i dette afsnit er oversigter over de ændringer, der er planlagt til fremtidige frigivelser. SAP Concur forbeholder sig ret til at udskyde implementeringen af - eller helt fjerne - enhver forbedring/ændring, der er angivet her.

Concur Invoice

**Planlagte ændringer** Tildelt faktura beholder den eksisterende leveringsadresse

I øjeblikket overskriver en ny ejers standardleveringsadresse den eksisterende leveringsadresse, når en faktura blev tildelt til den nye ejer. I en fremtidig frigivelse beholdes den eksisterende leveringsadresse, hvis en faktura med en angivet leveringsadresse tildeles til en ny ejer.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring sikrer, at den korrekte leveringsadresse er tildelt til en faktura, når fakturaen er tildelt til en ny ejer.

Invoice Pay

**Planlagte ændringer** Sikkerhedsforbedringer for check

I en fremtidig frigivelse, vil check, der er genereret af Invoice Pay, tilbyde sikkerhedsforbedringer baseret på branchens seneste standarder.

Kunder kan bestille checkeksempler ved at oprette en Salesforce-ticket og derefter behandle og bekræfte disse checks med deres bank.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring vil tilbyde bedre sikkerhed, når kunder behandler check.

Registreringsbehandling

**Planlagte ændringer** Vis registrerings-e-mail

I en fremtidig frigivelse kan Invoice-brugere vise og få adgang til den oprindelige batch-e-mail, som er knyttet til en faktura, der blev sendt via e-mail til registreringsbehandling i Invoice. Denne ændring giver brugeren mulighed for at gennemse den oprindelige e-mail efter noter fra leverandøren eller for at bekræfte, hvornår en faktura blev indtastet i systemet via registreringsbehandling.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver kunder bedre indblik i, hvor en faktura kom fra, og hvordan fakturaen administreres eller behandles på den bedste måde.

Godkendelse

**Planlagte ændringer** Ændring i IP-begrænsninger

Disse ændringer er del af SAP Concurs fortsatte engagement i at bibeholde en sikker autentifikation.

Når en bruger logger på SAP Concur, inkluderer en af valideringsprocesserne nu kontrol af og overholdelse af alle IP-begræsninger. IP-begrænsninger er specifikke for IP'er eller IP-intervaller, der er defineret af en virksomhed til at begrænse de IP'er fra hvilke brugere kan logge på SAP Concur. En IP-begrænsning kan være en streng, der indeholder en liste over acceptable IP-adresser og/eller IP-adressemønstre, fx: "170.242.6.43;170.243.70.42;170.243.70.43;171.159.*.*".

I øjeblikket indstilles IP-begrænsninger for enhver af en virksomheds rejsekonfigurationer, hvilket giver problemer for virksomheder med mange rejsekonfigurationer og giver mulighed for fejl. Derudover inkluderes nye rejsekonfigurationer ikke automatisk og kan nemt blive gemt.

Til frigivelsen i august planlægges det, at SAP vil ændre denne indstilling fra en indstilling på konfigurationsniveau til en indstilling på virksomhedsniveau. Med denne ændring anvendes et sæt af IP-begrænsninger på hele virksomheden.

Meget få kunder vil blive berørt af denne ændring. Derudover kontaktes alle berørte kunder individuelt på forhånd af SAP Concur om at foretage de nødvendige ændringer af indstillingerne.

Forretningsformål/kundefordele: Kunder, der bruger IP-begrænsninger, kan roligt gå ud fra, at IP-begrænsningerne gælder for hele virksomheden.

**Planlagte ændringer** Valgmuligheden Single Sign-On (SSO)-selvbetjening kommer til SAP Concur (KV3 2019)

(Produktbemærkning opdateret: 8. juni)

Disse ændringer er del af SAP Concurs fortsatte engagement i at bibeholde en sikker autentifikation.

Single Sign-On hjælper brugere med at få adgang til flere applikationer vha. et sæt logondata. P.t. har SAP Concur to metoder til at logge på: Med et brugernavn og en adgangskode eller ved at bruge SSO med legitimationsoplysninger for en identitetsudbyder (IdP), såsom en brugers logondata for deres organisation.

SAP Concur planlægger at tilføje funktionen Administrer Single Sign-On (SSO) til SAP Concur-produkter, hvilket giver kunder en selvbetjeningsmulighed til at opsætte SSO for deres organisation. SSO understøttes i øjeblikket for Concur Expense, Invoice, Request og Travel.

Den nye funktion til at administrere Single Sign-On (SSO) er et erstatningsværktøj til kunder, der bruger en eksisterende SSO-konfiguration på siden Sikkerhedsnøgler og et nyt værktøj til kunder, der ønsker at implementere SSO i deres organisation. Den eksisterende SSO-konfiguration på siden Sikkerhedsnøgler og det nye SSO-selvbetjeningsværktøj vil begge være tilgængelige, indtil alle har migreret til det nye SSO-selvbetjeningsværktøj.

Andre SAP Concur-produkter og -tjenester er uden for denne første frigivelses omfang.

Denne funktion er planlagt til KV3 2019.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver SAP Concur-kunder en selvbetjeningsmulighed til at sætte SSO op, og giver eksisterende SSO-kunder, der med tiden skal migrere til den nye SSO-tjeneste, mulighed for at administrere SSO for deres brugere.

**Planlagte ændringer** Ny SAP Concur-logonside

(Produktbemærkning opdateret: 8. juni)

Disse ændringer er del af SAP Concurs fortsatte engagement i at bibeholde en sikker autentifikation.

I en fremtidig frigivelse opdateres SAP Concur-logonsiden, hvilket giver en ny logonoplevelse for både brugere, der logger direkte på SAP Concur med brugernavn/adgangskode, og Single Sign-On (SSO)-brugere. Single Sign-On-brugere vil kunne starte den serviceudbyder (SP)-indledte SSO-logonproces på www.concursolutions.com.

Den nye Logonsidefunktion vil inkludere en totrinslogonproces, der giver forbedret sikkerhed, overholder de aktuelle branchestandarder og giver bedre mulighed for at logge på uden fejl. Denne funktion kommer efter planen i 2019.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver øget sikkerhed og en hurtigere, mere bekvem oplevelse for brugere, der logger på SAP Concur-produkter og -tjenester.

FTP-opdateringer

**Planlagte ændringer** Kontrol af kilde-IP (EMEA)

Fra 15. juli 2019 vil SAP Concur implementere kontrol af kilde-Internet Protocol (IP) for alle filoverførselskonti i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).

NYE KUNDER

Under implementeringen af nye kunder, vil SAP Concur tilføje IP-adresser for nye kunder til SAP Concurs tilgangskontrolliste (ACL).

EKSISTERENDE KUNDER

Kontakt SAP Concur Support inden 1. juli 2019 for at få dine kilde-IP-adresser tilføjet til SAP Concurs tilgangskontrolliste (ACL).

Forretningsformål/kundefordele: Disse ændringer giver filoverførsler større sikkerhed.

**Planlagte ændringer** Obligatorisk SFTP med SSH-nøglegodkendelse

Ikke-SFTP-protokoller (Secure File Transfer Protocol) og godkendelse af adgangskode forældes med tiden.

NYE KUNDER

Nye filoverførselskonti skal bruge SFTP med Secure Shell (SSH)-nøglegodkendelse.

EKSISTERENDE KUNDER

Eksisterende filoverførselskonti uden SFTP skal skifte til SFTP med SSH-nøglegodkendelse.

Forretningsformål/kundefordele: Disse ændringer giver filoverførsler større sikkerhed.

Kundemeddelelser

Elementerne i dette afsnit tilbyder referencemateriale til alle kunder.

Tredjepartsbehandlere uden tilknytning til SAP Concur

Listen over tredjepartsbehandlere uden tilknytning er tilgængelig her: SAP Concur list of Subprocessors (kun på engelsk)

Månedlige browsercertificeringer

Månedlige browsercertificeringer, både nuværende og planlagte, er tilgængelige sammen med andre månedlige produktbemærkninger fra SAP Concur i Nyheder - Professional Edition