Hjælp til administration af Concur Invoice Professional Edition

November 2017: Concur Invoice - Professional Edition: Administratoroversigt

Seneste opdatering: 4. november 2017

Udgiftskategorier

Udgiftskategorier nu tilgængelige

Udgiftskategorier er allerede tilgængelige for Expense og nu også for Invoice-kunder.

En udgiftskategori gør det muligt for kunder at definere den overordnede kategori for udgifter, som udgiftstypen er forbundet med. Med andre ord består en udgiftskategori af en gruppe af udgiftstyper. Hovedformålet med udgiftskategorier er at kategorisere udgiftstyper med henblik på at generere rapporter om disse (rapporteringsdelen er planlagt til en fremtidig frigivelse).

Udover manuel tilføjelse kan udgiftskategorier også importeres gennem et regneark med import af udgiftstyper i værktøjet til import af udgiftstyper.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion giver kunderne en mere organiseret måde at holde styr på, hvor mange penge der bliver brugt.

Indkøbsrekvisitioner og indkøbsordrer

Leverandørnavn tilgængelig som standard i e-mail-emne i indkøbsordrekonfiguration

Invoice har nu endnu en token, Leverandørnavn, tilgængelig til standardemnet i en indkøbsordre-e-mail, der sendes til leverandøren.

Forretningsformål/kundefordele: Denne funktion gør det lettere for kunder at se leverandøren af indkøbsordren, når de læser deres e-mails.

In-Product Messaging

In-Product Messaging for Europa

In-Product Messaging (IPM) i Concur-produkter har været tilgængelig for amerikanske brugere i længere tid.

Meddelelsesfunktionen til amerikanske brugere er baseret på data, der leveres af en velkendt amerikanskbaseret maskine til ”anbefalinger". Denne maskine passer dog ikke så godt til de noget mere strikse love i Den Europæiske Union (EU). Concur udviklede derfor i et forsøg på at overholde EU-lovgivningen sin egen anbefalingsmaskine til sit In-Product Messaging System.

I midten af november vil IPM være aktiveret for alle EU-kunder, der anvender Concurs In-Product Messaging System. Eftersom det nye system giver en bedre overordnet IPM-oplevelse, vil amerikanske kunder snart se IPM med det nye system.

Ligesom det i dag er tilfældet for amerikanske kunder, er indholdet, tidspunktet, placeringen og hyppigheden af en meddelelse alt sammen defineret af hver meddelelseskampagne og af hver enkelt virksomheds og brugers karakteristika.

Frigivelseskalender

Frigivelseskalenderen for 2018 er nu tilgængelig. Frigivelseskalenderen for 2018 viser alle månedlige frigivelser for 2018 samt produktbemærkningsplanen, Travel-kundepræsentationer og messer.

Få adgang til kalenderen her:

http://www.concurtraining.com/customers/tech_pubs/ReleaseCalendar/_ReleaseCalendar_client.htm(kun engelsk)

Registreringsbehandling

Leverandørmatch: Anvend indkøbsordredata til at matche med leverandør

Fra denne frigivelse vil Registreringsbehandling nu forsøge at matche en indkøbsordre med en leverandør automatisk ved hjælp af data indeholdt i indkøbsordren og den oprindelige faktura. Denne systematiske matchning udføres, hvis en indkøbsordre:
  • Matcher den forkerte leverandør

  • Slet ikke matcher nogen leverandør

  • Har fået ændret nummeret, og dermed sit leverandørmatch, i systemet

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring gør det hurtigere at matche den rette leverandør med den rette indkøbsordre.

Genbehandling af batches er nu tilgængelig på bekræftelsessiden

Fra denne frigivelse kan administratoren, der arbejder med enten den kundeadministrerede eller den Concur-administrerede version af Registreringsbehandling, nu udføre genbehandlingen og gendanne opgaver direkte fra siden Bekræftelse. Denne funktion sparer administratoren tid med at flytte fra bekræftelsessiden for at udføre handlingen, og tilbyder i stedet to velkendte kommandoer, Genbehandl alle anmodninger og Gendan alle anmodninger i menuen Handlinger på siden Bekræftelse.

Forretningsformål/kundefordele: Denne forbedring sparer tid ved arbejdet med funktionen til genbehandling af batches.

Planlagte ændringer

Punkterne i dette afsnit er planlagt til fremtidige frigivelser. Concur forbeholder sig ret til at udskyde implementeringen af - eller helt fjerne - enhver forbedring/ændring, der er angivet her.

**Planlagt ændring** Support til FTP i klartekst slutter d. 15. maj 2018

Concur annoncerer ophør af support til FTP i klartekst ved overførsel af data til og fra Concur.

FTP i klartekst er ikke en sikret protokol og har en indbygget sikkerhedsrisiko. Den 15. maj 2018 indfører Concur Operations en sikkerhedsopdatering for vores filoverførselsinfrastruktur, der begrænser brugen af FTP i klartekst som en del af vores vedvarende forpligtelse til at sikre vore kunders data og overholde de reviderede sikkerhedskrav for ”Concur Trust Platform”.

Kundemeddelelser

Tredjepartsbehandlere uden tilknytning til Concur

Listen over tredjepartsbehandlere uden tilknytning til Concur er tilgængelig her: Concur Non-Affiliated Subprocessors (kun på engelsk)

Månedlige browsercertificeringer

Månedlige browsercertificeringer, både nuværende og planlagte, er tilgængelige sammen med de øvrige månedlige produktbemærkninger fra Concur, der er tilgængelige på Nyheder - Professional Edition