Hjælp til Concur Invoice Professional Edition-slutbrugere

Match og fjern match for enkeltposter

Systemet forsøger at matche fakturaenkeltposter med de relevante indkøbsordreenkeltposter automatisk. Hvis det ikke var muligt at finde en tilsvarende indkøbsordrelinje, eller hvis der blev matchet forkert, kan brugerne manuelt matche fakturaenkeltposter med de korrekte indkøbsordreenkeltposter. En fakturaenkeltpost kan kun matches med én indkøbsordreenkeltpost, men flere fakturaenkeltposter kan matches med den samme indkøbsordreenkeltpost.

Når du klikker på en enkeltpost i en faktura eller indkøbsordre, som ikke er matchet, bliver den valgte enkeltpost markeret, og det tilsvarende afkrydsningsfelt markeres automatisk. Systemet aktiverer derefter knappen Match.

Hvis du vil bruge tredelt matchning, kan du se kvitteringsoplysninger på fanen Oversigt over overensstemmelse og fanen Indkøbsordre i fakturadetaljevisningen.

Kvitteringsoplysningerne for hver indkøbsordrelinje er indlejret i den tilsvarende indkøbsordrelinje og består af Kvitteringsnummer, Følgeseddelnummer, Datoen på kvitteringen, Mængde og Mængdeenhed.

Concur Invoice fremhæver matchede indkøbsordreenkeltposter og kvitteringer, når du vælger en fakturaenkeltpost.

Du kan matche eller fjerne matchningen af en enkeltpost til en faktura eller indkøbsordre. Når du klikker på en enkeltpost i en faktura eller indkøbsordre, som allerede er matchet, bliver knappen Fjern match aktiveret for den matchede enkeltpost i indkøbsordren.

Den nemmeste måde at matche en faktura med en indkøbsordre på, er at vælge den ønskede faktura og indkøbsordre og derefter klikke på knappen Match.

Hvis du skal fjerne matchningen af en enkeltpost, skal du vælge enkeltposten og klikke på Fjern match.