Hjælp til Concur Invoice Professional Edition-slutbrugere

Stedfortrædere for indkøbsrekvisitioner

Brug siden Stedfortrædere for indkøbsrekvisitioner til at:

  • Tilføje en stedfortræder - tildel en anden indkøbsrekvisitionsbruger, der kan handle på dine vegne, og definere de opgaver, som stedfortræderen kan udføre.

  • Redigere de opgaver, der er tildelt til en eksisterende stedfortræder.

  • Slette en stedfortræder.

Adgang

For at få adgang til denne valgmulighed skal du klikke på Profil > Profilindstillinger > Stedfortrædere for indkøbsrekvisitioner (i afsnittet Fakturaindstillinger i venstre sidemenu).

Tilføj en stedfortræder

Sådan tilføjer du en stedfortræder:

  1. På siden Stedfortrædere for indkøbsrekvisitioner skal du klikke på Tilføj stedfortræder. Søgeområdet vises.

  2. Indtast mindst tre bogstaver af søgekriteriet (medarbejderens navn, e-mail-adresse, etc.)

  3. Når den ønskede medarbejder vises, skal du klikke på navnet.

  4. Vælg de ønskede stedfortrædermuligheder.

    Indstilling

    Beskrivelse

    Kan udarbejde

    Hvis det er valgt, kan stedfortræderen oprette indkøbsrekvisitioner på dine vegne.

    Kan indsende

    Hvis det er valgt, kan stedfortræderen sende indkøbsrekvisitioner på dine vegne.

    BEMÆRK: Hvis du ikke tillader stedfortræderen at indsende, modtager du en e-mail-meddelelse, når stedfortræderen har afsluttet indkøbsrekvisitionen, og den er klar til indsendelse.

    Kan få vist kvitteringer

    Hvis det er valgt, kan stedfortræderen vise kvitteringsbilleder på dine vegne.

    Modtager e-mails

    Hvis det er valgt, kan stedfortræderen modtage en kopi af hver indkøbsrekvisitionsrelateret e-mail, som du modtager, med undtagelse af godkendelses-e-mails.

    Kan godkende

    Hvis det er valgt, kan stedfortræderen godkende indkøbsrekvisitioner på dine vegne, uden datobegrænsninger.

    Kan godkende midlertidigt

    Hvis det er valgt, kan stedfortræderen godkende indkøbsrekvisitioner på dine vegne, men kun for den angivne periode. Hvis du har markeret denne valgmulighed, skal du også vælge start- og slutdato.

    Modtager godkendelses-e-mails

    Hvis det er valgt, kan stedfortræderen modtage en kopi af hver indkøbsrekvisitionsrelateret e-mail, som du modtager.

    BEMÆRK: Stedfortræderen kan ikke godkende eller afvise indkøbsrekvisitionen via e-mail.

  5. Klik på Gem.

Rediger stedfortræderoplysninger

Sådan redigerer du stedfortræderoplysninger:

  1. Foretag de ønskede ændringer på siden Stedfortrædere for indkøbsrekvisitioner. (Se oplysningerne om tilføjelse af stedfortrædere for at se beskrivelser af de forskellige valgmuligheder).

  2. Klik på Gem.

Slet en stedfortræder

Sådan sletter du en stedfortræder:

  1. På siden Stedfortrædere for indkøbsrekvisitioner skal du markere afkrydsningsfeltet til venstre for den ønskede stedfortræder.

  2. Klik på Slet.